Onsdag den 17. januar 2024
kl. 09.00-14.00

Vejledning

Vejledning specielt til dette opgavesæt
Dette opgavesæt indeholder 5 opgaver med tilhørende tekster.

Teksterne til de enkelte opgaver
Du finder frem til teksten eller teksterne til de enkelte opgaver ved at klikke på linket.

Du skal besvare én af opgaverne
Brug opgavens titel som overskrift for din besvarelse.

Kildeoplysninger
Oplysninger om kilderne til de enkelte tekster findes i teksternes manchetter på opgavesiderne.

Henvisninger til video- og lydklip
Du kan henvise til dele af video- og lydklip f.eks. ved at angive afspillerens minut- og sekundtal for henholdsvis starten og afslutningen af den del af en tekst, du benytter.

Om de tre opgavegenrer

Artiklen som genre
De tre opgavegenrer, du kan vælge at skrive, ligger inden for den overordnede skrivegenre: artikel. En artikel er en faktatekst, som ville kunne offentliggøres og læses af en interesseret læser. Du er afsenderen. Den modtager, du skal have i tankerne, når du skriver, er en medborger, der interesserer sig for kultur og litteratur. Din modtager er bredt orienteret i danske medier, bøger, film og aktuelle debatter samt i den danske litteraturhistorie. Din modtager kender derfor også danskfaglige begreber som eksempelvis fortællesynsvinkel, flashforward og metafor. Det betyder, at du ikke behøver at definere disse begreber, når du bruger dem.

En artikel er opbygget med en indledning, en midte og en afslutning. Indledningen er fokuseret, og den åbner for centrale aspekter af emnet og din vinkel. Din artikel skal være skrevet i en sammenhængende form (dvs. ikke i punktform). Den skal have en fokuseret overskrift (til eksamen er det den titel, som hører til opgaven) og kan eventuelt rumme underoverskrifter.

I din artikel bruger du viden og tekster. Du skal præsentere de tekster, du inddrager, for din læser, det vil sige i din tekst oplyse om forfatter, titel og gerne årstal, når du nævner teksten første gang. Det betyder til prøven, at også de tekster, som er til opgaverne, skal præsenteres for din modtager. Du kan ikke forvente, at din læser kender dem eller sidder med hæftet fra den skriftlige prøve. Du skal samtidig altid henvise til det materiale, du inddrager i din artikel. Du kan henvise på flere måder, men brug samme måde gennem hele artiklen. Du kan bruge fodnoter, henvise i parentes i din tekst, eller som du ellers har lært det. Det vigtigste er, at du er konsekvent gennem hele artiklen og henviser på den samme måde.

Analyserende artikel
Når du skriver en analyserende artikel, skal du undersøge en tekst ved at nærlæse den med henblik på analyse, fortolkning og vurdering. Teksten kan være mundtlig, skriftlig eller multimodal, Din opgave er at formidle din tekstforståelse klart for en læser, der ikke kender teksten, og forklare din læser, hvad der står i teksten, og hvordan teksten – også dét, der gemmer sig mellem linjerne – skal forstås. Det er vigtigt, at du i din analyse både går helt tæt på teksten og citerer centrale passager og hæver dig over dine tekstnedslag vha. relevante analysebegreber. Når du slår ned på noget i teksten, skal du huske at forklare og udlægge det for din læser. Du skal også, hvis opgaven kræver det, gennem en perspektivering vise, hvordan teksten kan læses og forstås i en bredere sammenhæng, det kan fx være en litteraturhistorisk, tematisk eller genremæssig sammenhæng.

Kendetegnende for den gode analyserende artikel er det, at den viser blik for tekstens hvad, hvordan og hvorfor og formidler analysen, fortolkningen og vurderingen klart, vinklet og sammenhængende. Tænk på, at din artikel skal føre læseren frem til en samlet forståelse og perspektivering af teksten.

Typiske skrivehandlinger: Forklare, beskrive, dokumentere, udlægge, analysere, fortolke, vurdere, perspektivere.
Delvist beslægtede genrer: Anmeldelser, værklæsninger i tekster om forfatterskaber eller filmgenrer, forfatter- eller værkbiografier, foredrag om litteratur, kunst eller film, podcast/radio/tv om kultur, retoriske analyser af taler, litterære forskningsartikler.

Debatterende artikel
Når du skriver en debatterende artikel, skal du undersøge og diskutere et danskfagligt debatemne eller spørgsmål. Dit mål med artiklen skal være 1) gennem en diskussion at gøre din læser klogere på emnet og de forskellige vinkler og synspunkter, man kan anlægge på det, 2) i en mere debatterende form at argumentere for dine holdninger til emnet og gennem en stærk og velgennemtænkt argumentation forsøge at overbevise din læser om dine synspunkter. Til den debatterende artikel knytter der sig altid et tekstmateriale – det kan både være mundtligt, skriftligt og multimodalt. Du skal undervejs i din debatterende artikel inddrage og forholde dig til tekstmaterialet ved at forklare din læser hvilke synspunkter og argumenter, der er centrale. Det er meningen, at du skal inddrage det, der er væsentligt for din egen undersøgelse eventuelt med konkrete citater eller eksempler fra teksten. Du skal samtidig inddrage andre synspunkter og eksempler, som kan understøtte din argumentation og derved overbevise din læser. De andre synspunkter kan være fra en anden tekst, men det kan også være synspunkter, som du selv formulerer. Dine eksempler kan du hente fra aktuelle sager, egne oplevelser med relevans for emnet, eller noget du har læst eller set i undervisningen, i avisen, på nettet, i fjernsynet el. lign.

Kendetegnende for den gode debatterende artikel er, at den undersøger det danskfaglige emne, formulerer præcise synspunkter ved hjælp af relevante eksempler og belæg og formår at overbevise sin læser.

Typiske skrivehandlinger: Argumentere, eksemplificere, redegøre, karakterisere, diskutere.
Delvist beslægtede genrer: Aviskronikker, debatindlæg, klummer, diskussioner på sociale medier, tv/radio-debatter, politiske taler, avisledere, blogindlæg.

Reflekterende artikel
Når du skriver en reflekterende artikel, skal du undersøge og reflektere over et danskfagligt emne eller spørgsmål. At reflektere vil sige at tænke, overveje og undre sig, og målet med artiklen er dels at formidle denne refleksion, dels at få læseren til at reflektere sammen med dig. Du skal gennem din artikel vise, at du både kan formulere abstrakte overvejelser over emnet og præsentere og inddrage konkrete eksempler, som du kobler til dine abstrakte overvejelser. De konkrete eksempler vil du blive bedt om at hente fra det tilknyttede tekstmateriale (mundtligt, skriftligt eller multimodalt), men derudover kan eksemplerne også være egne iagttagelser, erfaringer og oplevelser, noget du har læst eller set i undervisningen, i avisen, på nettet, i fjernsynet el. lign., som du inddrager. Du vil ofte blive bedt om at gå i dybden med en del af det udleverede materiale. Det betyder ikke, at du skal foretage en fuldstændig analyse af materialet, men at du skal kunne uddrage en eller flere vigtige analytiske pointer, som du kan koble til dine abstrakte overvejelser om emnet og anvende som eksempler.

Kendetegnende for den gode reflekterende artikel er, at den er drevet af en personlig stemme, som er opmærksom på at få læseren til at tænke med. Man vil derfor sige at den reflekterende artikel er dialogisk, og at refleksionerne åbner emnet og viser, hvordan du gennem din tanke- og skriveproces bliver gradvist klogere på dit emne sammen med læseren.

Typiske skrivehandlinger: Undersøge, overveje, give konkrete eksempler, reflektere, metareflektere, filosofere.
Delvist beslægtede genrer: Essays, new journalism, blogs, litterære dagbøger, filosofiske skrifter.

Opgave 1

Litteratur om at rejse

Analyserende artikel Skriv en analyserende artikel, hvor du undersøger litteratur, der skildrer rejser. I din artikel skal du analysere og fortolke rejsefiktionen ”Interview med mor” (2020) af Christina Hagen (tekst 1) med fokus på, hvordan teksten skildrer en fiktiv rejse. I din undersøgelse skal du anvende relevante tekstnedslag og særligt fokusere på: At analysere og fortolke Christina Hagens rejsefiktion med særligt fokus på at indkredse, hvordan teksten skaber autenticitet og karakterisere personerne samt deres dialog om at rejse. At perspektivere til en litterær tekst, der beskæftiger sig med rejser eller kulturmøder. At formidle din tekstforståelse klart for din læser med en fokuseret indledning og en nuanceret afslutning. Omfang af din artikel: tre-fire normalsider á 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum).

Tekst 1

Opgave 2

Fællesskab i opløsning?

Analyserende artikel Skriv en analyserende artikel, hvor du undersøger, hvordan fællesskab kan fremstilles. I din artikel skal du analysere og fortolke uddraget af dokumentarserien ”Balladen om kolonihaven” af Gitte Sønderby (tekst 2a ) med fokus på fremstillingen af fællesskab i kolonihaven. I din undersøgelse skal du anvende relevante tekstnedslag og særligt fokusere på: At analysere og fortolke fremstillingen af fællesskab og relevante filmiske virkemidler i uddraget af dokumentaren. I dit arbejde skal du karakterisere miljøet, der portrætteres i dokumentaren, og analysere dokumentarens genretræk*. At inddrage uddraget af artiklen ”Finn og Kim regnede slet ikke med” (tekst 2b) i en vurdering af, hvorvidt dokumentarserien ”Balladen om kolonihaven” beskriver et nationalt fællesskab. At formidle din forståelse af filmen klart for din læser med en fokuseret indledning og en nuanceret afslutning. Omfang af din artikel: tre-fire normalsider á 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum). * Genretræk kaldes også for fremstillingsformer i nogle fagbøger. Note: Den danske sanger og sangskriver Niels Hausgaard lægger stemme til “Balladen om kolonihaven”, og han er kendt for sin underspillede humor og samfundssatire.

Opgave 3

Lyrik om forventninger

Analyserende artikel Skriv en analyserende artikel, hvor du undersøger, hvordan lyrik kan bruges til at skildre forventninger mennesker imellem. I din artikel skal du lave en analyse og fortolkning af teksterne: ”Gennemsnitsneuroser” af Marianne Koluda (1979) (tekst 3a) uddragene fra digtsamlingen ”Vitsvit” af Athena Farrokhzad (2013) (tekst 3b) I din undersøgelse skal du anvende relevante tekstnedslag og særligt fokusere på: At lave en sproglig og stilistisk analyse og fortolkning af digtene. At sammenligne, hvordan digtene skildrer forventninger og relationer mellem det lyriske jeg og omverdenen. At perspektivere til andre tekster, der har gensidige forventninger som tema. At formidle din tekstforståelse klart for din læser med en fokuseret indledning og en nuanceret afslutning. Omfang af din artikel: tre-fire normalsider á 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum). Tekst 3a Tekst 3b

Opgave 4

Reklamer – hvor skal grænsen gå?

Debatterende artikel Skriv en debatterende artikel, hvor du undersøger, om der bør være begrænsninger for, hvilke produkter medierne må reklamere for. I din artikel skal du diskutere og debattere emnet ved bl.a. at inddrage teksterne: ”Debat: På få minutter havde jeg allerede set fem reklamer for pengespil” (tekst 4a) ”Bettingselskab og spilbranche går imod forbud mod spilreklamer: Vil skade forbrugerne” (tekst 4b, i uddrag) og mindst én af teksterne: ”Markedsføringsloven §3” (tekst 4c) ”Reklame fra diskoteket Sölibat i Horsens” (tekst 4d) I din undersøgelse skal du særligt fokusere på: At diskutere balancen mellem national lovgivning om reklamer og markedsføring med henblik på at beskytte borgere og det enkelte individs eget ansvar. At inddrage eksempler på reklamer for et eller flere produkter som f.eks. reklamer målrettet børn, betting, kviklån, usunde føde- og drikkevarer. At præsentere emnet gennem en fokuseret indledning, diskussion og at overbevise din læser gennem en stærk og velgennemtænkt argumentation med en afslutning, der markerer dit synspunkt. Omfang af din artikel: tre-fire normalsider á 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum).

Tekst 4a

Tekst 4b

Tekst 4c

Tekst 4d

Opgave 5

Hvordan definerer sproget vores køn?

Reflekterende artikel Skriv en reflekterende artikel, hvor du undersøger, hvad sproget betyder for vores opfattelse af køn. I din artikel skal du inddrage Sørine Gotfredsens artikel “Den grædende mand er ikke et godt tegn”, bragt i Berlingske 8. august 2021 (tekst 5a) og Sebastian Lynggaards (også kendt som Herligesvend på Instagram) kommentar “Herlige Svend: Jeg spurgte mine følgere om, hvad de synes er umandigt. Listen er overraskende lang” bragt i Femina 28. april 2023 (tekst 5b). Du skal også inddrage selvvalgte eksempler fra litteratur og medier (se evt. den vedlagte inspirationsliste tekst 5c). I din undersøgelse skal du særligt fokusere på: at reflektere over, hvordan køn bliver italesat i litteratur og medier, det kan både være i faktuelle tekster såvel som i fiktion. Overvej, hvilken effekt det har på vores opfattelse af køn og på vores forventninger til egen og andres kønsperformance*. at inddrage perspektiver fra tekst 5a og tekst 5b og selvvalgte eksempler (brug evt. tekst 5c som inspiration) som en del af dine refleksioner. at skrive dialogisk og reflekterende med en personlig stemme, der forholder sig til både emnet og til din egen tanke- og skriveproces. Omfang af din artikel: tre-fire normalsider á 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum). * Note: Kønsperformativitet: Måde, hvorpå det sociale køn legitimeres og understøttes af ”kønnede” handlinger. Altså er der ikke et allerede eksisterende køn, som kønsudtrykkene udgår fra, det er derimod selve disse kønsudtryk, der etablerer og fastholder kønnet. Der findes altså ikke et biologisk køn og noget som er mandligt eller kvindeligt forud for de handlinger, der skaber det. Begrebet blev oprindeligt udviklet af den feministiske filosof Judith Butler. Hvis en kvinde, i en bestemt kulturel kontekst, ifører sig høje hæle, vil det af de fleste antages, at hun gør det, fordi hun er kvinde. Ifølge Butler foregår det omvendt; hun går ikke med høje hæle, fordi hun er kvinde, men opfattes og forstås som kvinde, netop fordi hun går med høje hæle. Den kønnede praksis (eksempelvis det at gå i høje hæle som en kvindelig handling) ”skaber” altså kønnet, kønnet findes ikke før det vises gennem handlinger. Kilde: https://lgbt.dk/ordbog/koensperformativitet/

Tekst 5a

Tekst 5b

Tekst 5c